I 2019 inviterede Malou Vanggaard mig med på den tilbagevendende og legendariske “Beers” udstillinger på Byens Kro.
Denne gang med titlen: ”BEERS 8 – 100 mænd på kro”.
Udfordringen hed denne gang, som den hedder hver gang:
Kom med et værk der handler om øl.
Og det gør man så 🙂

Mit bidrag til udstillingen var en parafrase over billedkunstner og teatermaler
Svend Johansens Tuborg plakat fra 1945.
Plakaten omtales ofte som: ’En sømand går i land’.

Her er de overvejelser jeg har gjort mig i arbejdet med dette maleri.
Sølv er spejlets farve. Og-og jeg ved at spejlet ikke har en farve i sig selv.
Maleriets ‘farve’ er en reflektion af lyset.
Lærred og dermed billedrum er tydeligt monteret på blændrammen.
Dette for at maleriet tydeliggør sig som det objekt, det er.
Motivet er lavet ved en gentaget optegning med blyant, som efterfølgende overmales med hvid gesso. Det hvide og blyantstregen bærer maleriets motiv.
Farven er lagt udenfor billedets normale motiviske rum.
Farven er repræsenteret som et farvekort og støtter sig ikke op af maleriets andre elementer.
Farven støtter sig op ad væggen som et tyndt objekt. Som en stiv overflade, som farve.
Interessant, at farven synes at have en dialog med den manglende farve på maleriet.
Nogle gange ser jeg sølvfladen som grå, og jeg tænker, at grå ikke er en farve i gængs forstand,
men et udtryk for det, der ligger mellem lys og mørke.
Den grønne farve refererer til Tuborg.
Med et lånt motiv handler det om øl, samt om den genstand som maleriet er.

Som en note.
Jeg synes billedkunstner Svend Johansen er interessant.
Det er ofte ham jeg kigger på, når jeg tænker på rum.
Det er det tydeligt konstruerede rum, teaterrummet i hans malerier
jeg godt kan lide at se som en mulighed. Han er meget tydelig i sin konstruktion,
tydelig i det narrative uden det synes som et problem for ham.